torsdag den 11. oktober 2012

I was a ballarina and my shoes came in the wrong color and size.

Jakke, ASOS. Halstørklæde, ASOS. Strømpebukser, H&M. Støvler, ASOS.

Vanter, ASOS.

Støvler, ASOS.
“Sikke en random overskrift“ tænker de fleste af jer måske? Men drømme er bare rigtig rigtig underlige (Nu mere realistiske, nu underligere) - og i morges da jeg stod op, kunne jeg huske to af de drømme, jeg havde i nat. En af drømmene (for lige at være lidt hyggelig og snakke om hvad jeg inde i mit hovede lavede i nat) startede jeg til ballet. Igen. Jeg gik nemlig til ballet i 1 eller 2 år da jeg var mindre. Jeg var ikke god eller noget, men som jeg husker det, kunne jeg godt lide det. I den anden drøm/mareridt fik jeg min pakke fra ASOS. Og støvlerne var kommet i brun og lidt for små.

Nu til virkeligheden; Jeg var nede og hente pakken i dag i et frikvarter. Da jeg så senere kom hjem åbnede jeg den og prøvede tingene - som jeg nu hurtigt vil gennemgå.

Jakken(link) passer perfekt. Selv ærmerne i den er lange nok. Min mor og jeg snakkede frem og tilbage om hvorvidt den skulle være i størrelse 10, 12 eller 14 (Mine mål og ASOS' mål i størrelsesguiden stemte ikke overens). Men vi kom frem til, at købe den i str. 14, fordi jeg har ret brede skuldre, lange arme og vigtigst af alt gerne vil have plads til store sweatere i den.

Halstørklædet(link) og vanterne(link) er begge onesize, og derfor ikke til at gå fejl af. Vanterne er dog når man har avatarfingre(Ja, det er de før blevet kaldt, fordi de er mellem 1 og 2 led længere end alle andres fingre) en smule for korte. Men det er til at leve med, og jeg havde ikke regnet med andet.

Nu til støvlerne(link). De er efter min mening HELT og aldeles perfekte. Og dog ikke - de er omkring 2 størrelser for store. Så nu er status den, at jeg skal finde ud af, at få sendt dem retur og så få dem i den rigtige størrelse. Hvor er det irriterende, når jeg lige har ventet så længe på dem, og bare vil have dem på NU NU NU, at de så er for store - Hvordan kan de overhovedet være for store? Det er første gang det er sket for mig, tror jeg.

Jeg vil nu smutte på arbejde - iført gummistøvler.

Kys

Ingen kommentarer:

Send en kommentar