mandag den 29. oktober 2012

jaa, mandag er ikke så slem

Idræt, regn, blæst, lektier og mørke har halvt ødelagt min dag - men da jeg så lige tjekkede Sofies 2. video på Cerries Weekday - blev jeg lidt lykkelig. Hold kæft det er en elskværdig sang(hvis man kunne gifte sig med en sang - så jaa).

Jenna Marbles

Jeg har forelsket mig lidt i Jenna Marbles. Hendes videoer er så random - virkelig. Men alligevel(og faktisk også nok lidt derfor) er de ret sjove. Hendes flabethed, blonde hår, hunde(ja) og genialitet går op i en højere enhed. Tjek hendes blog og youtube ud her og her.

kys

tirsdag den 23. oktober 2012

Med minimalt brug af klisterbånd, saks, fotografier og et par Elle-blade fik jeg igår opdateret mit HÅBLØSE ikea-skab lidt. Så snart jeg får fat i noget mere klisterbånd regner jeg med, at klistre mere på.

mandag den 22. oktober 2012

fredag den 19. oktober 2012

Nye vinterstøvler! -Nej, Amalie - tro om igen

Hej piger!
Jeg har i dag brugt RIGTIG lang tid på at kigge på vinterstøvler på Strøget med min mor. Med RIGTIG lang tid mener jeg; trætte ben, ondt i skuldrene og i ryggen og kvalme. Jeg vil egentlig også mene, at de fleste på den tid vi har haft, burde kunne være i stand til at finde et par gode og fine støvler. Men nej - for når faktorer som kræsenhed og for store fødder spiller ind, er det et lidt større puslespil. 

Så nu sidder jeg her; med alle mine penge vel og mærke men med alt for lang tid spildt. Og jeg må indrømme, at jeg synes, at det hele er en smule håbløst. 

Ja... Kan i mærke, at det er en aftendeprimeret, træt og irriteret Amalie vi har med at gøre... Jeg gør mit bedste for at holde bandeord ude af dette indlæg.

Anyway: Jeg fandt 1 par støvler(udover de der doc Martens jeg er så skudt i). Vi spørger så den vældig fine dame om de har dem i større. "Nej! Lige den model går kun op til 40, men de andre går op til 41". SERIØST? Hvorfor mig - HVORFOR! Vi måtte derved erkende, at jeg så nok ikke kunne passe nogle af deres sko og forlod butikken.

Seriøst. en ting er når ens klassekammeraters sikkert søde mødre kommentere ens fødder; kalder dem store plader fx. Det kan jo ske... noget helt andet er, at jeg åbenbart ikke kan passe nogle sko, for jeg kan skuda ikke bare vælge at gå rundt i sokker i sneen. 

Er der andre der har det på samme måde, eller er jeg bare Palle alene i verden? 

(Hvis der er ualmindeligt mange stavefejl og sådan i dette indlæg, er det fordi at jeg ikke kan stave når jeg er irriteret, stresset og træt - det har jeg i hvert fald hørt noget om)

Kys til jer

torsdag den 18. oktober 2012

Muted Echoes

Så var det på tide, at jeg blev medlem af en fællesblog. Bloggen hedder Muted Echoes og hver uge har vi hver en dag(fx. har jeg hver uge fredag), hvor vi skriver et indlæg, der gerne skal lægge op til debat om ugens emne(fx. er denne uges emne drømme). Jeg blogger sammen med Sue, Sophie, Mariella, Maryam og Louise, som alle fem faktisk ikke er nogle jeg kender personligt - så det bliver rigtig sjovt og spændende.
Find bloggen HER og mit første indlæg kommer på Fredag, så det er i nødt til at glæde jer til!

Kys

tirsdag den 16. oktober 2012

white


øreringe, H&M. T-shirt, Cheap Monday. Hår og ansigt, la naturel. 

Hvor er det sjovt og nærmest nostalgisk med et selvtaget shoot. Engang lavede jeg ikke andet end at tage billeder af mig selv(Seriøst). Denne 'vane' er jeg god kommet i hvert fald en lille smule af med, og jeg tager egentlig mest billeder af mig selv hvis det er fordi at jeg skal vise mit outfit eller new ins. Men NU har jeg jo ferie og dermed masser af tid der alligevel går med at lave ingenting, så jeg tænkte at det ville være lidt hyggeligt med noget ego på bloggen.

Kys

fredag den 12. oktober 2012

Skyfall - Adele

Jeg ejer hverken video eller billede. 

Adele rocker virkelig den nye James Bond sang. Jeg elsker at den ligesåmeget som den er proppet med James Bond-stemning også viser noget Adele... Jeg - som normalt skal tvinges til at se film(når det ikke er komedie, tøsefilm eller handler om skæve eksistenser) - får helt lyst til at se James Bond.

Hvor er det bare godt. Ja, jeg er altså helt oppe at køre... Jeg ved ikke med jer? Men nu er det officielt, at den nutid vi lever i, ikke KUN kan producere dårlig musik.

Kys

torsdag den 11. oktober 2012

Nej og JA JA JA

Status er den, at min drøm om et par såkaldte "Frank Wright Blackfoot Military Boots" i min størrelse er Død - med stort D - ja. Så nu har jeg 2 muligheder(som jeg selv ser det). Enten begiver jeg mig ud i et par klassiske Dr Martens eller et par ASOS ATHENA Ankle Boots:
Hvis prisen på et par Dr Martens ikke var så vanvittig høj i forhold til de andre, havde jeg bare GJORT det. Men fakta er at jeg er pisse nærig, og ikke er typen der med glæde lægger en million-milliard for et par sko(det er sket før, at jeg har brugt 900 kr. på et par sko-og rulleskøjter- for bare at få dem i min størrelse). Det svarer til lidt under 1 måneds arbejde.

Men et bare dr. Martens næsten majestætiske og skøjte-agtige udseende er måske værd, at bruge 1000 kr på?

Jeg ved det sku ikke, og en helt 3 mulighed(så var der ikke kun 2 muligheder, UHHHHH) kunne være, at jeg tager ud og kigger på sko med min mor i weekenden.

Udover at jeg sidder og er fuldstændig muggen i krukken(græder også lidt) over at min støvle-situation ikke er særlig optimal, har jeg fået et brev fra den skønne Laura. Hvor er det bare hyggeligt, og det viser sig, at vi har mere tilfælles, end jeg egentlig gik og troede. Jeg tror jeg sætter mig til at skrive et svar, så jeg kan sende det i morgen(Når jeg også skal sende the Frank Wrights retur) -hvis det er værdigt-. Seriøst, det brev har totalt redet slutningen på min dag og mit humør. Så jeg vil slutte dette bitre indlæg med at sende en masse tak og kram til Laura for god timing og et fiiiint brev!

Kys

I was a ballarina and my shoes came in the wrong color and size.

Jakke, ASOS. Halstørklæde, ASOS. Strømpebukser, H&M. Støvler, ASOS.

Vanter, ASOS.

Støvler, ASOS.
“Sikke en random overskrift“ tænker de fleste af jer måske? Men drømme er bare rigtig rigtig underlige (Nu mere realistiske, nu underligere) - og i morges da jeg stod op, kunne jeg huske to af de drømme, jeg havde i nat. En af drømmene (for lige at være lidt hyggelig og snakke om hvad jeg inde i mit hovede lavede i nat) startede jeg til ballet. Igen. Jeg gik nemlig til ballet i 1 eller 2 år da jeg var mindre. Jeg var ikke god eller noget, men som jeg husker det, kunne jeg godt lide det. I den anden drøm/mareridt fik jeg min pakke fra ASOS. Og støvlerne var kommet i brun og lidt for små.

Nu til virkeligheden; Jeg var nede og hente pakken i dag i et frikvarter. Da jeg så senere kom hjem åbnede jeg den og prøvede tingene - som jeg nu hurtigt vil gennemgå.

Jakken(link) passer perfekt. Selv ærmerne i den er lange nok. Min mor og jeg snakkede frem og tilbage om hvorvidt den skulle være i størrelse 10, 12 eller 14 (Mine mål og ASOS' mål i størrelsesguiden stemte ikke overens). Men vi kom frem til, at købe den i str. 14, fordi jeg har ret brede skuldre, lange arme og vigtigst af alt gerne vil have plads til store sweatere i den.

Halstørklædet(link) og vanterne(link) er begge onesize, og derfor ikke til at gå fejl af. Vanterne er dog når man har avatarfingre(Ja, det er de før blevet kaldt, fordi de er mellem 1 og 2 led længere end alle andres fingre) en smule for korte. Men det er til at leve med, og jeg havde ikke regnet med andet.

Nu til støvlerne(link). De er efter min mening HELT og aldeles perfekte. Og dog ikke - de er omkring 2 størrelser for store. Så nu er status den, at jeg skal finde ud af, at få sendt dem retur og så få dem i den rigtige størrelse. Hvor er det irriterende, når jeg lige har ventet så længe på dem, og bare vil have dem på NU NU NU, at de så er for store - Hvordan kan de overhovedet være for store? Det er første gang det er sket for mig, tror jeg.

Jeg vil nu smutte på arbejde - iført gummistøvler.

Kys

wild poses...


Strik, shorts og strømpebukser, H&M.
Er det snart ved at gå op for jer, at jeg er den vildeste sucker for H&M. Det er jo næsten direkte pinligt, at det altid er det jeg har på. Men okay - så længe, at jeg selv kan lide det og jeg også har andet tøj - går det nok.
Igen i dag har jeg min nye H&M strik på og den er bare virkelig dejlig.

Omlidt kommer indlæg om "pakken" - i ved.

onsdag den 10. oktober 2012

I wasnt there...

Tænk lige på, at I kunne have set mine køb allerede i dag. Men nu må I simpelthen vente til i morgen, fordi jeg ikke var hjemme, da postbudet var her. Ellers hørte jeg bare høj musik, og kunne ikke høre da det bankede på døren... Måske var det en genert postmand, der bare ikke turde banke på, men kun kunne magte, at lægge en seddel. 1 thing - 100 excuses.

I hvert fald er fakta den, at jeg ikke nåede at få pakken i dag, og skal imorgen selv(måske med min bror) ned og hente pakken i postbutikken i superbrugsen, som ligger ved siden af Fakta(Sikke hun kaster rundt med ordene - det at bruge fakta og Fakta i selv og sammesætning). Jeg lover et indlæg om min pakke enten i morgen eller på torsdag. Og hvis der er noget jeg ikke kan passe, går jeg ud og begår et mord.(Nej) Jeg lægger mig bare til at græde. Kryds lige fingre for mig og be med mig til størrelsesguden om velsignelse, tilgivelse og benådelse, Så tror jeg nemlig nok det skal gå!

Kys

tirsdag den 9. oktober 2012

Uhh en video



Musik, Norah Jones-Chasing Pirates. Strik, Bukser og ørering, H&M. 
Udover at have spist og blogget hele dagen(begge ting har virkelig på en næsten skræmmende måde præget min dag - frem og tilbage mellem køleskabet og min computer...), så har jeg fået lavet en lille outfit-video. Mest af alt var det for lige, at vise min nye elskede strik, som jeg købte i Barcelona. Udover det tænkte jeg, at jeg ville prøve at begive mig ud i noget nyt - som video-optagelse og -redigering i den grad er.

Jeg synes ikke, at videoen er perfekt, men jeg er langt fra utilfreds hvis jeg skal være helt ærlig. Noget af det eneste der irriterer mig lidt, er den magnetiske tiltrækning der er mellem mine hænder og mit hår... At jeg ser træt ud er en helt anden side af sagen - og jeg synes egentlig ikke, at det er et særlig stort problem. For jeg er bare træt - eller teenagesløv - måske.


BARCELONA 1.00

Strik, H&M

Fløjls-agtige bukser, H&M.


Billede, Pas-foto automat.
På hele Barcelona-turen købte jeg af tøj i alt 3 par bukser, 2 t-shirts og 1 strik. ALTSAMMEN i H&M = fornuftig pris og kvalitet. Men på trods af, at jeg jo har gjort mig en del køb viser jeg ikke det hele som new ins. Jeg viser nok noget i outfits, men det er altsammen Basic og det ville kede os alle sammen med billeder af 6 stykker sort basic tøj...

Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at vise jeg den lækre strik og de fine bukser. Strik og buks(yes, der brugte jeg lige det fede ord jeg kunne komme på) har det til fælles at man både kan bruge dem til dresse et outfit op og dresse et andet outfit ned.
Jeg glæder mig så meget til at få det brugt til efteråret(NU, yes) og vinter. Så jeg sidder lidt med en følelse af, at kulden udenfor OG indenfor(sidder med dyne og varm kaffe) ligepludselig har fået en mening...

Synes heller ikke lige, at i skulle snydes for "pas-fotoet". Efter min mening findes der ikke noget mere charmerende inden for fotografi end pasfoto-automatbilleder, engangskamera-billeder og polaroid-billeder! Ligemeget hvor grimme de bliver, vil man altid holde af dem!

Frank Wright Blackfoot Military Boots


At være 176 cm høj, burde indebære at man har store fødder. Og sådan er det også -i hvert fald for mig.  Dette gik op for mig for første gang, da jeg kunne passe de samme sko som mine veninders mødre, og mine veninder selv stadig kunne passe børnesko. Ja, jeg var en af de første der måtte kysse Skofus farvel. 

Så nej - jeg har aldrig været stor fan af at lede efter det perfekte par sko. Men derimod, har jeg så når jeg endelig fandt et par, været fan af dét. 

Faktisk er mine fødder vokset sig så store, at der er damesko nu, der ikke går helt op til størrelse Amalie.  Tit synes jeg det er ret pinligt, men mest af alt at det bare rigtig irriterende.

Men nu til sagen: Allerede inden jeg tog til Barcelona havde jeg siddet og kigget på vinter-sko og jakke. Og først var jeg egentlig blevet meget forelskede i disse(LINK), men i og med at jeg overhovedet ikke er sikker på at jeg kan passe dem(damesko, i ved) var jeg nødt til også at tjekke Asos' mandesko. Og så heldig - som jeg engang i mellem bilder mig ind at være - fandt jeg ovenstående. Hvor jeg jeg glad for at finde et par sko i Amalie-størrelse, der ikke SKRIGER testosteron. Ligeså vel som de er mandesko, kunne de godt gå for at være en damemodel. Så med hjælp fra min mor bestilte jeg dem i søndags.

Så status er den, at et par Frank Wright Blackfoot Military Boots er på vej hjem til mig sammen med Jakke og andet. Hold kæft hvor er det lækkert, og hvor er jeg spændt på om jeg kan passe det hele. Seriøst! Kryds lige jeres fingre for og med mig. 

Kys

BARCELONA 0.75

Tordag var vi henne og se det olympiske stadion. Og næsten hele den tur lånte jeg altså mit kamera ud og måtte gå med solbriller fordi jeg var SÅ smadret. 
Som I kan se, var det ret stort! Og da jeg først havde drukket lidt kaffe gik det fint nok med at opservere og opleve.


Fredag skulle vi have været på Picasso museet, men i stedet tog vi rundt og så en masse Gaudi. Der var også 3-4 timer, der gik med badning. Dog badede jeg ikke, men fik tiden til at gå med en af mine klassekammeratinder.
Om aftenen havde vi så aftalt at tage kjole på alle sammen(10 ud af 12 fulgte denne diktatur, Ha ha). De fleste satte også hår og makeup. To af mine værelses kammerater og jeg tog den derimod la Natural uden makeup og galla-ish hår. I stedet brugte vi tiden inden vi skulle ud at spise på, at høre musik på vores værelse.

Alt i alt har det som I kan se været en hyggelig, hård, solskinsfyldt og sjov tur. Men hold op, hvor jeg jeg lykkelig da vi endelig kom til kolde Danmark igen.

mandag den 8. oktober 2012

BARCELONA 0.50

Tirsdag morgen tog vi med bus til Montserrat, som er et bjerg 50 km uden for Barcelona. På næsten-toppen tog vi et lille "tog" helt til toppen. Direkte fantastisk ikke at have højdeskræk, for hold da op hvor var det højt oppe. Som nogle måske kan forestille sig, var der fantastisk udsigt.
På Montserrat er der et kloster, som vi var inde i. -
Inde i klosteret var La Morenita, som på dansk går under navnet "den sorte Madonna". Det siges at figuren er fundet i en grotte "la Santa Cova" og den er meget hellig for katolikkerne. Klosteret var helt fyldt, og noget af tiden var der et kor der stod og sang. 
Efter vi havde været på montserrat tog vi til Figueres på Salvadore Dali museet, som der var proppet med primært "kvinder" I sære former og udstillet på endnu mere sære måder. Og jeg indrømmer, at jeg synes det var mega fedt. -Mest af alt fordi det var SÅ tosset! Mange af de udstilte ting var ligesom små dele, der for sig selv forestillede noget, og i en større sammenhæng forestillede noget andet. Lidt ligesom bambuskadukker som man bare kan blive ved med at åbne og kigge ned i. 
Onsdag tog vi på Camp Nou, FC Barcelonas hjemmebane. Her så nogle af mine klassekammerater Messi. Blandt andet så min bror ham, og selvom at jeg også ville have set ham, er jeg glad for at det var min bror og ikke mig. Jeg er nemlig ikke særlig meget fodboldfan overhovedet. 
Efter Camp Nou tog vi i Park Guell, som Gaudi står bag. Der var så fint, farverigt og FYLDT med turister. 
I parken -på den 152 m. lange bænk- sad der en tegner og tegnede os alle sammen til et ikke fast beløb. Det var jo alt, alt for hyggeligt! Sjovt var det da også, selvom at jeg kom til at ligne en blond latino... 
Her er det så. Fra venstre mod højre: Emilie, mig og Signe i Parc guell d. 3 oktober 2012. 

søndag den 7. oktober 2012

BARCELONA 0.25

Mandag morgen og formiddag var vi på guidet tur i det Gotiske kvarter omkring Ramblaen(hvor vi boede). Ramblaen er et udtørret flodleje, hvor der nu er en masse butikker, spisesteder og små boder hvor man kan købe en masse unødvendige og nødvendige ting. 
På den guidede tur fik vi også set katedralen..
Fordi vi alle sammen(i hvertfald mange af pigerne) var i sommerbeklædning, måtte vi der inden vi gik ind, købe et tørreklæde at tage på som en forlænger-nederdel. Grimt(og gennemsigtigt) men anstændigt var det, og vi fik ikke skæld ud.

Vi fik vores guide til at tage et billede af os foran kirken -med solen i ryggen- altid en fantastisk idé hvis man ikke er  flashs største fan... Set fra den lyse side, ligner vi så allesammen helgener med glorier på hovederne.

Anyway så har min mor lige lagt bogen "Havets Katedral" ind på mit værelse fordi den handler om hvordan lige netop denne kirke blev bygget. Så begge mine forældre er ret opsat på, at jeg skal læse den. De mener, at den er 629 sider ren guf, så jeg må nok hellere. Ha ha.

Smalle var mange af gaderne, og i starten tog jeg rigtig mange for mange billeder af det... Senere gad jeg så ikke tage billeder af dem, fordi jeg havde så mange - der på mange måder mindede om hinanden - Men overvej lige engang hvor hyggeligt det jo er!

Vi tog efter den guidede tur metroen til Sagrada Familia, Gaudis mesterværk. Kirken er endnu ikke færdig, men på trods af det var jeg i hvert fald bare en smule overvældet af dens detaljerigdom. Hver lille kvadratcentimeter er jo noget helt unikt, og kvadratcentimeter er der jo nok af. SÅ fantastisk.
Da vi kom ind i kirken, elskede jeg den så bare endnu mere. Lyset var helt fantastisk, og netop dét er helt sikkert noget der skal opleves. Gaudi havde virkelig fat i den lange ende!
Vi var også oppe og se udsigten fra kirken, men jeg har valgt at vise jer endnu et billede fra indersiden af kirken, for at demonstrere, at den altså lige var dét mere fascinerende end udsigten.
Hej piger! Jeg har tænkt mig at dele barcelona turen op i 4 indlæg. "Mandag 0.25", "Tirsdag og Onsdag 0.50", "Torsdag og Fredag 0.75" og "Køb 1.00". For en god ordens, min egen og jeres skyld har jeg valgt ikke at skrive om ALTING. Så jeg håber at i kan holde til for mange billeder med lidt afkortede beskrivelser i de næste par indlæg!

lørdag den 6. oktober 2012

Hola


Hej piger!
Nu var det tid til IGEN at starte forfra. Ikke bare med mere energi og inspiration, men også med en forhåbning og færre ego-billeder og direkte uinteressante indlæg.
Det er med så meget glæde, at jeg kan fortælle jer at indlæggene ikke er slettet, men faktisk bare gemt som usynlige for alle andre end mig selv -og nogle af indlæggene dukker måske endda op igen på bloggen-. Så på mystisk vis starter jeg for jer forfra og for mig selv fortsætter jeg bare...

Jeg er lige hjemvendt fra Barcelona, hvor jeg hver dag i en hel uge drak for meget kaffe... Hvilket egentlig efterhånden ikke er en ny ting... Dette kaffeforbrug gik dog lidt af sporet, da jeg i morges gik rundt med en Caramel Macchiato i den ene hånd og en Caffé Americano i den anden. Det var faktisk direkte pinligt!
Jeg har også en masse kultur og køb at vise, så jeg skal nok til at overføre og redigere billeder!

Kys