søndag den 5. august 2012

Kære venstrehåndsguitar

Du er hverken min passion, mit liv eller drøm. Du er min ven. Nogle gange klinger vi sammen andre gange går vi skævt af hinanden og jeg må starte forfra. De første møder var de sværeste. Dengang jeg ikke kendte dig. Nu kender jeg dig, men jeg har stadig meget at lære. Rigtig meget. Nogle gange er vi sammen en hel dag, men du har også stået i din taske i flere dage i træk. På standby. Jeg har kigget på dig og tænkt "Lærer jeg det dog nogensinde?", og gør det stadig engang i mellem. Mest af alt har vi spillet kærlighedssange. Vi har ikke spillet dem for eller om nogle. Vi har bare spillet dem. For at føle magien. Jeg ved, at vi slet ikke er særligt fantastiske. Men når verden bliver svær at forstå og mine tanker bobler over er du nu meget god.

2 kommentarer:

  1. Meget flot skrevet! Jeg er helt vild med din blog - bliver altid i godt humør af den, og elsker når du har lavet et nyt indlæg!
    Kigger også jævnligt på din Tumblr - og kan lide det jeg ser. ;-)
    Så stor ros til dig!
    Kram J.

    SvarSlet