torsdag den 2. august 2012

Facebook er overvurderet

Et stort tomt rum, fyldt med billeder, videoer og tanker fra venner, bekendte og personer man måske en gang har set. Det er et rum man alene går ind i, og her kan man selv sætte billeder, videoer og tanker op, så vennerne der også er alene i deres lille facebook kan se hvad man går og laver og hvad man tænker på. Det er ensomt. Man kan prikke til hinanden, chatte, 'synes godt om' og kommentere, men det er ikke her man lærer at snakke med mennesker, lærer at kigge folk i øjnene og det er i hvert fald ikke her man fortæller hele sandheden. Hvis man har brug for et kys, et kram eller bare et klap på skulderen er det det sidste rum man burde gå ind i. Men der er så mange der vælger at gå ind i det som det første, også selvom at de er omgivet venner og familie.

Jeg synes at det er et problem. At være på facebook er jo ikke noget at gå op i? Vi burde være sammen med vores nærmeste, vi burde gå ture, være kreative, lave ting som vi rent faktisk kan lide og prøve at se verdenen i øjnene som den er, når man ikke bare sidder på sit værelse bag skærmen.

Jeg har efter 100 mislykkede forsøg slettet min bruger på facebook. Det plejer at være min mor og søster der får mig på igen, men nu gider jeg simpelthen ikke længere. Jeg er blevet så ensom

Ovenstående tekst skrev jeg 27. maj her på bloggen. Jeg havde efterfølgende min Facebook-profil slettet i lidt over 2 måneder, men lavede en helt ny profil forleden dag, da jeg var sammen med Camilla. Vi syntes ideen var sjov, og så kunne jeg jo selv gå ind og ansøge mine nærmeste. Men jeg overvejer allerede nu, at slette den igen, for hold op, hvor er Facebook noget lort. Seriøst. Jeg nød virkelig min facebook-fri tid. Jeg er ikke specielt drevet af, at skulle ind og tjekke hvad mine venner laver, når jeg ikke er sammen med dem. Jeg har egentlig heller ikke lyst til, at tjekke mine fortidsmenneskers liv ud. Og hvad rager det mig hvad folk skal have til aftensmad. 

Og hold da op, hvor er den her tekst latterlig når man også tager i betragtning, at jeg har en blog hvor jeg til tider skriver om egentlig ligegyldige ting. Same shit, two different things. Jeg har en blog, fordi jeg godt kan lide, at skrive tekster og tage billeder og ønsker at blive bedre til det. Udover det kan jeg godt lide, at komme ud med mine tanker uden, at de skal koges ned til en halv sætning i en facebook-opdatering. 

Hvad synes I om Facebook?

10 kommentarer:

  1. Jeg har det på præcis samme måde, når det gælder facebook! Jeg hader det så utrolig meget, men jeg har aldrig været stærk nok til at slette den, hahahaha:-) Jeg synes at det er fedt at du har slettet din facebook profil, facebook er efterhånden blevet så overfladisk som noget overhovedet kan være..
    Forresten så elsker jeg virkelig din blog, den er så fin!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er efterhånden så meget overfladisk, der optager os. Det ærgerligt, men realiteterne!
      og tak, hvor er du sød.

      kram <3

      Slet
  2. Håber på Facebook bliver en betalingsside, for så stopper jeg og sikkert også en hel del andre.

    SvarSlet
  3. Du har så meget ret! Du åbnede mine øjne for noget vigtigt der, for selvom det måske lyder overdrevet, så er der jo ingen der ved hvor langt ens liv er, og så er det jo med at nyde det sammen med dem man holder af, og der tager facebook jo en stor del af tiden...
    På det seneste har jeg selv haft en del afstand til facebook, i forhold til hvad jeg var før i tiden, og så har jeg haft tid til alt muligt andet.. OG DET ER SKØNT!
    Men jeg er ikke noget så langt endnu at jeg kan droppe det helt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en noget så sindsyg afhængighed!

      Slet
  4. Hejsa!
    Rigtig fed blog du har :-)
    Er nu blevet fast læser, vil du så ikke også like min blog?
    Knus Isabella<3

    rask-nygaard.dk/isabella

    SvarSlet
  5. Ville ønske jeg kunne droppe min facebook, men det er bare så vanedannende. Har prøvet så mange gange, mislykkedes! øvøv :-(. Men kan ikke være andet end enig med dig! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sindsygt vanedannende, men hvis man virkelig sætter sig for at droppe det, tror jeg på at man kan! :-)

      Slet