mandag den 26. marts 2012

Dear 34-year-old-me

Dear 34-year-old-me.

Right now I’m sitting in my bed. I’m sitting here with my blanket and a cup of tea. I haven’t sit here for a long time, actually I haven’t sit here for more than a few minutes. Since I sat here, I have stared at this paper, which was empty before. I have stared at it and thought, “my future.” 

I have no idea about what I am doing in my future. The only thing that I more or less know is the homework I have to do to tomorrow, and that I’m going to a birthdayparty next friday. But what I am doing in twenty years, is something I have to ask you about. 


At first I hope that you are still here, and I think you are. It’s too scary to think that you are not. I also hope that you are doing well, and do the things you like to do. Do you still like to draw, blog, photograph, play your guitar and sing?


Are you still addicted to facebook and the social medias or was that just a period? And what about the teenage-eat-flip? -Is that still a part of you or does that disappear as years go by, like the “teenage” in the word promises. 


I’m 110% sure that you does not live with your parents anymore, but where do you live then? -Still in Denmark? 
Do you have a little apartment with comfort, warmth and a beautiful view? Or do you live in a big house with high ceiling and space enough? No matter where you live, I’m sure that it’s one big mess, but of course I hope that I’m mistaken about that... 
Who do you live with? Have you got a husband and children, or do you live alone with your 37 cats? 
What about my friends, are they your friends too? I hope so. At least I hope that you have kept in contact.
What do you think about the way you used to be, when you were a teenager. Do you remember me as someone special, or was I just like the others? Do you remember my thoughts, and all the memories? 


I’m just one big question right now, and so is this letter. But I guess that I will find all the answers in time. Everything else would be so sad!

Love 14-years-old-you


Jeg ved godt at jeg kun har danske læsere, og at jeg ikke ligefrem er en haj til engelsk. Men jeg synes lige at der var brug for noget tekst på bloggen... Og det blev så på engelsk

lørdag den 24. marts 2012

oh darling

Alt for smuk sang. Jeg tror at jeg har forelsket mig lidt i den!

god morgen.


Imorges vågnede jeg med en underlig dårlig samvittighed. Det gjorde næsten ondt. Som om at der var en havde givet mig en mavepuster og alle sommerfuglende i min mave var på vej op. Jeg kan stadig mærke det. Det var med både god og dårlig grund at jeg havde det sådan. Jeg havde nemlig stjålet noget, i en drøm. Det var ikke noget stort eller specielt jeg havde stjålet. Men jeg tog det bare. Alting føltes så ægte, og jeg tror at det var derfor jeg havde dårlig samvittighed.
Drømme er altså noget mærkeligt noget.

Nu sidder jeg bare og spiser morgenmad og ser weekend weekend.

tirsdag den 20. marts 2012

forår



Sneen smeltede væk for et par uger siden. Den smeltede væk til næste gang den kommer. Måske springer den over til næste vinter. Måske kommer det endnu engang bag på os. Nu solen er begyndt at titte frem, og dagene bliver gradvist længere og lysere. Jeg har så meget inde i mit hovede, flere tanker end jeg kan holde styr på. Men det der fylder mest er de smukke ord som jeg gentager og gentager og gentager. Ligemeget hvor meget jeg øver dem, kan jeg hverken få dem sagt eller skrevet ned. Og det er som om at jeg aldrig bliver hverken helt eller halvt færdigt med noget. Det er som om der mangler noget.

Min seng er blevet flyttet, hen i krogen af mit værelse. Førhen kunne jeg ligge og smile til stjernerne, før jeg lagde mig til at sove. Jeg kunne vågne op midt om natten, på grund af at månens skin ramte mig. Det savner jeg engang i mellem.

I dag forstuvede jeg min finger, den er helt hævet og kan hverken bøjes eller strækkes. Det betyder at jeg hverken kan spille guitar, skrive, sætte hår, tegne eller bære og løfte ting der vejer noget. Heldigvis fejler delen af mig der tænker, drømmer, snakker i telefon og tager billeder ikke noget. Og jeg klarer da de fleste ting næsten uden problemer.

På trods af månen og stjernerne der på mystisk vis er forvundet og en forstuvet finger nyder jeg foråret. 
Gør I?

mandag den 19. marts 2012

zonen


Her har jeg siddet før. Ikke bare en eller to gange. Jeg har siddet her mange gange. Flere gange end jeg kan huske. På en væg gengives det lys, der af vane lyser gennem de store vinduer på en helt bestemt og bekendt måde.
Musikkens fine toner flyder ud af højtalerne, og overdøver alt. Den overdøver fjernsynet, der inde i stuen larmer for ingens skyld. Den overdøver min bror der spiller på sin playstation lige inden ved siden af, på sit værelse. Og den overdøver min mor der kalder: "Jeg tager ud og henter far!". Det eneste den ikke overdøver er mine tanker. Jeg kigger rundt. Det er ikke noget specielt smukt sted jeg er. På tøjskabet hænger et par billeder, på en låge kan ikke lukkes, fordi et stykke tøj ligger i klemme. På sengen ligger dynen krøllet sammen. Oven på den ligger en bunke nyvasket tøj. Rundt omkring står der sterinlys, som for første gang i lang tid var tændt i går aftes. Ud af en stor, sort guitarformet taske titter den elskede venstrehåndsguitar. På bordet som jeg sidder ved, står et penalhus der er så fyldt, at det ikke kan lukkes, en tom skål, mit kamera, en glasvase med pensler, min computer og en masse andet. Noget står der til pynt, og andet pynter bestemt ikke.

Det er her jeg slapper af, synger, spiller guitar, tegner, drømmer, græder, skriver, snakker med mig selv, tænker og bruger det meste af min tid. Det er her jeg kan være mig selv, men det er også her jeg finder ud af hvordan jeg er mig selv. Her kan jeg være alene uden at være ensom. Det er her jeg starter og slutter hver dag. Og det er lige for tiden mit yndlings sted.

mit værelse.

Velkommen


Hej venner og veninder.
Jeg hedder Amalie-Maria og det her er min blog "Lettres à Maria"


Jeg har en forkærlighed for smukke mennesker, varm kakao, tanken om at følge sin drøm, og lange, lyse sommerdage.


Min blog kommer ikke til at handle om noget bestemt, den kommer til at blive et rum hvor jeg kan være mig selv og udtrykke mig kreativt gennem tekster, billeder og musik. 


Hvis der en gang i mellem kommer et 'dagens outfit' eller andet der måske er en smule overfladisk må I trøste jer med at jeg altså bare er en pige på 14 år, der ikke ved bedre.